Chef for Danish Computer Security Incident Response Team (DKCERT)
Kgs. Lyngby, Denmark
DTU - Technical University of Denmark
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.DKCERT overvåger på den baggrund trafikken i Forskningsnettet, og samarbejder med institutionerne om at forebygge, detektere og afhjælpe hændelser.
En væsentlig funktion er derudover formidling af nyheder og løbende rapportering til institutionerne, som bl.a. bygger på data fra Forskningsnettet og fra vores internationale samarbejde.
DKCERT er en velkendt aktør inden for informationssikkerhed i Danmark, da det var den første enhed af sin slags, der allerede i 1991 indledte internationalt samarbejde om IT-sikkerhed. Det gør denne stilling til en særlig og unik mulighed i det danske sikkerhedslandskab.
Jobbet
Du skal, sammen med medarbejderne i DKCERT’s stærkt faglige og specialiserede team, overvåge og beskytte infrastrukturen på Forskningsnettet i Danmark.
Vi detekterer it-sikkerhedshændelser på og trusler mod forskningsnettet, der forbinder de danske universiteter og andre institutioner inden for forskning og uddannelse.
Du vil særligt være med til at bygge videre på den kapacitet, vi har til at analysere aktiviteten på nettet og hjælpe med at forebygge og imødegå trusler.
Derudover har du ansvaret for driften og videreudviklingen af DKCERTs værktøjer og brugerrettede sikkerhedstjenester. Ud over egenudviklede værktøjer anvender vi open source-værktøjer, som fx MISP.
DKCERT har certificeringer efter SIM-3 og ISO27001.
Vi samarbejder med Center for Cybersikkerhed, Uddannelses- og Forskningsstyrelsens DCIS, politiet samt andre danske og internationale samarbejdspartnere. Endvidere samler vi opdateret viden om det aktuelle trusselsbillede fra åbne kilder og fra samarbejdspartnerne, ligesom vi analyserer data fra forskningsnettet.
DKCERT deltager også i en række internationale fora og samarbejder, bl.a. som medlem af FIRST og Trusted Introducer/TF-CSIRT.
Den store udviklingsopgave i de kommende år forventes at blive organisationen af en fælles SAC/SOC for vores sektor, bemandet 24/7.
Endelig har du også ansvaret for DPO-tjenesten som leverer DPO-as-a-Service og andre konsulentydelser i compliance-feltet.
Det er et mål, at DKCERT på sigt skal have et mere selvstændigt ledelsesophæng, således at adskillelsen fra de driftstjenester, som DeiC Forskningsnettet også leverer, bliver mere tydelig.
Dine kvalifikationer
- Relevant akademisk uddannelse
- Evne for og lyst til personaleledelse
- God til kommunikation – både indadtil og udadtil
- Gennemslagskraft i et komplekst beslutningssystem
- Godt kendskab til organiseringen af sikkerhedsarbejdet i Danmark
- Kendskab til og erfaring med sikkerhedstandarder og lovgivning på området
- Erfaring med sikkerhedsarbejde og sårbarhedsanalyse og gerne certificeringer i den forbindelse
- Erfaring med hændelseshåndtering, threat intelligence og complianceaktiviteter
- Kendskab til MISP, SIEM og andre sikkerhedsværktøjer
- Flydende på dansk og engelsk.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde godkendelsen i hele ansættelsestiden.
Vi tilbyder dig
Et højt profileret job med et betydeligt ansvar, både i forhold til vores interessenter og i forhold til at lede afdelingen som pt. er på ca. 8 medarbejdere, men hvor SAC/SOC og andre initiativer må forventes et give en vis personalevækst.
DKCERT deltager i dansk og internationalt samarbejde om sikkerhed, så der kan forventes regelmæssige rejseaktiviteter.
Såvel gennem dette arbejde som ved løbende videreuddannelse lægger DeiC Forskningsnettet stor vægt på at understøtte faglig og personlig kompetenceudvikling, således at du hele tiden er ajour med it- og sikkerhedsudviklingen.
Du indgår i ledelsesteamet i DeiC Forskningsnettet, hvor du refererer til divisionsdirektør Martin Bech.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.
Stillingen er klassificeret som chefkonsulent med personaleansvar.
Stillingen er på 37 timer/uge og ønskes besat snarest muligt.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 14. juli 2025. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Du er velkommen til at kontakte divisionsdirektør Martin Bech på 2176 0625 for yderligere oplysninger.
Samtaler forventes gennemført snarest efter ansøgningsfristen udløb.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DKCERT
DKCERT (Danish Computer Security Incident Response Team), et varslingscenter for internetsikkerhed, er en afdeling i DeiC (Danish e-Infrastructure Cooperation), placeret på DTU i Lyngby. Vi arbejder siden 1991 med at løse cyber- og informationssikkerhedsrelaterede opgaver for de danske universiteter og andre brugere på forskningsnettet. Det gælder blandt andet sårbarhedsscanning af netværk, oplysning om sikkerhedsbrister i it-systemer og behandling af brud på informationssikkerheden. Derudover udvikler vi løbende sikkerhedsrelaterede tjenester til uddannelses- og forskningsverdenen. Læs mere på www.cert.dk og www.deic.dk.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
* Salary range is an estimate based on our InfoSec / Cybersecurity Salary Index 💰
Tags: C CERT Compliance CSIRT Incident response ISO 27001 MISP Open Source SIEM SOC Threat intelligence
More jobs like this
Explore more career opportunities
Find even more open roles below ordered by popularity of job title or skills/products/technologies used.